1 / 5

Udgravning ved Ørregård

Siden 1975 har vi kendt bebyggelsen ved Ørregård, først gennem rekognosceringer, siden luftfotos, detektorafsøgninger, og geomagnetiske opmålinger og endelig sonderende forundersøgelser. Der har vist sig spor af en enestående rækkebebyggelse fra sen før romersk jernalder/ældre romertid. Lige omkring Kr. f. er 15 gårde tilsyneladende blevet anlagt i to øst-vest gående rækker langs en 10 til 12 m bred åben zone – en gade.

Alle gårde har ensartede gårdspladser, som i den sydlige række vender mod syd og i den nordlig række mod nord. Gårdsanlæggene er cirka 25×25 m store. De ligger alle på en let forhøjet øst-vest gående banke vestsiden af Herningsholm Å. De to rækker gårde er omgivet af et større hegn, som indhegner et samlet areal på cirka 130×130 m. I den 25-30 meter brede zone mellem gårdene, og det ydre hegn er der omfattende spor af blandt andet jernproduktion som blandt andet er dokumenteret med fundet af en helt unikt bevaret udvindingssmedje. Geofysik og rekognosceringerne tyder på, at der ligger flere smedjer både i zonen mellem gårdene og hegnet og i forbindelse med de enkelte gårdsanlæg, men det kan også være anlæg knyttet til andre af landsbyens sekundære aktiviteter.

I den østlige og nordlige del kan der være spor af ældre bebyggelse fra perioden før Kr. f. Detektorfund, og et enkelt kulturlag samt flere yngre jernovne tyder på, at der kan ligge bebyggelsesspor fra ældre/yngre germansk jernalder og vikingetid hen over den nordvestlige del af bebyggelsen.

Generelt er fundet dækket af et kun 20-30 cm tykt pløjelag, bortset fra områderne længst mod øst hvor et udflydt muldlag, forsegler et langhus med et bevaret lergulv.

Ørre uddannelsesudgravning 2017

Museum Midtjylland har indgået et samarbejde med Københavns Universitet om at gennemføre uddannelsesgravning på området i august 2017 og eventuelt igen i 2018. Undersøgelsen har flere formål: Den skal identificere og sikre de allermest udsatte og vigtige anlæg. Det generelle forskningspotentiale skal afklares og dokumenteres, og der skal udarbejdes en bevaringsplan og en metode til at håndtere denne type pladser.

Dateringen, den tydelige regulering og vægten på sekundære erhverv gør at pladsen er en helt central del af to af museets dedikerede forskningsstrategier. Den første vedrører geofysik og håndteringen af de pladser vi kender fra denne metode og den anden strategi vedrører bebyggelse areal og magtstruktur, landskabets organisation i jernalderen.

Status på Ørregård

Nu er det efterhånden noget tid siden, at vi forlod udgravningen ved Ørregård. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget i sagen. En stor del af arbejdet fra en udgravning foregår faktisk inden døre på museet. I løbet af september og oktober er der blevet brugt en del tid på at sortere, vaske og undersøge alle de genstande, der er blevet fragtet hjem fra Ørregård. De utallige jordprøver, der blev taget i felten, er blevet behandlet på forskellig måde, nogle er undersøgt for magnetisk materiale og andre er blevet vasket for at undersøge indholdet af organiske materiale. Genstandene beskrives, måles, vejes og registreres i en elektronisk database, der gør det muligt at søge på forskellige kriterier. Det har taget lang tid at gennemgå de næsten 7000 fund, der er blevet hjembragt, men vi har haft hjælp af fem praktikanter fra Københavns Universitet. De er nu rejst tilbage til studierne, og genstandene er blevet pakket ned og er klar til at blive kørt på magasin.

Hvad har vi så fundet ud af? Ja, det må siges, at der har været en voldsom aktivitet ved Ørregård i ældre romersk jernalder. De mange ovne og smedjer og den megen slagge vidner om en meget stor produktion af jern. Keramikken, der er blevet fundet, er også et tegn på det levede liv. Sporene i jorden fortæller også en historie. Bebyggelsen har ifølge dem øjensynligt kun stået i 20 til 30 år. Derefter er husene bevidst blevet brændt og nedlagt.

Der har været nok at fortælle om ved udgravningen og den formidling, som vi satte i søen i forbindelse udgravningen, må siges at have været en stor succes. I alt har 725 mennesker besøgt udgravningen og fået en rundvisning, hvilket er helt overvældende. Vi siger tusind tak for den store opbakning til dette tiltag til at øge informationsniveauet inden for arkæologien i Museum Midtjyllands område.

Det var kun en mindre del af bebyggelsen, vi nåede at undersøge i forbindelse med udgravningen i august, og derfor håber vi naturligvis på, at komme tilbage til næste år og fortsætte med at undersøge det meget interessante område ved Ørregård. Så dette er forhåbentligt ikke et farvel -men et på glædeligt gensyn.