Guidet tur i udstillingen Ansigt til ansigt

Efterårsferie på Klosterlund Museum

Efterårsferien på Klosterlund Museum står i naturens tegn!

 

Hele familien kan prøve kræfter med naturens materialer og lære om historien, når museet inviterer til dejlige efterårsdage med keramikværksted, smedning og snitning i børnehøjde, og meget andet sjovt.

 

Hen over to dage kan du følge processen og de oldgamle teknikker, når museets frivillige tænder op i keramikovnen, der er bygget efter jernalderforbillede. Der vil også være rig lejlighed til at hygge og kreativ udfoldelse. Prøv for eksempel at skære en roelygte, dyst i skøre kartoffellege eller skab flot bladkunst og finurlige kastanjedyr.

 

Indenfor på museet viser udstillingerne, hvordan oldtidens mennesker var eksperter i naturens materialer, og der er mulighed for at komme tæt på håndværksmæssige kunstværker som træhjul og flintredskaber fra stenalderen og smukke smykker, musikinstrumenter og tekstil fra jernalderen.

 

Børnene vil sikkert også synes, det er sjovt at gå på jagt i udstillingerne med UV-lygter og lede efter skjulte spor.

 

Der kan købes kaffe/te/kakao, kage, pølsehorn mm. i museets café.

 

Børneaktiviteterne kræver køb af klippekort til 25,- og dækker udgifter til materialer mm.

 

Program for efterårsferien på Klosterlund Museum:
Mandag d. 16. oktober: Efterårsferie på Klosterlund
Tirsdag d. 17. oktober: Efterårsferie på Klosterlund
Onsdag d. 18. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15
Torsdag d. 19. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15
Fredag d. 20. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15. Guidet tur: På tidsrejse i landskabet kl. 15.30
Lørdag d. 21. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15
Søndag d. 22. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15

16.10.2023 - 17.10.2023

Kl. 11.00-15.00

Pris: 50,- (gratis for børn under 18 og medlemmer af museets støtteforeninger).

Klosterlund Museum

Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang

Beklager, men denne begivenhed er overstået