1 / 5

Tekstilmuseet har en stort udstillingsareal, hvoraf halvdelen er aflukket frem til juni 2018, hvor første del af nye, permanente udstillinger åbnes. Der er stadig adgang til den resterende del af de permanente udstillinger og de skiftende særudstillinger.

Tekstilindustriens historie

Tekstilmuseets permanente udstillinger formidler historien om tekstilindustrien i Midtjylland. Centralt står de store maskiner, der producerede garn og stof – karte- og spindemaskiner, væve og især strikkemaskinerne, der var så karakteristiske for de mange små og mellemstore midtjyske virksomheder. De originale fabrikslokaler skaber en autentisk stemning, og hver onsdag holder museets frivillige maskinførere gang i maskinerne, så både lyde og lugte genopstår.

AL’s systue fra er genskabt som én af de mange mindre systuer, der fremstillede undertøj. Den er sat op, som den så ud, da virksomheden lukkede i 1996.

Hammerum-pigen

Hammerum-pigens udstilling udlægger et gravfund fra romersk jernalder med et af de bedst bevarede stykker tekstil fra Danmarks fortid. Resterne fra graven gør det muligt at rekonstruere både metoder og æstetiske præferencer  fra oldtidens Midtjylland.

Særudstillinger i 2017

4. maj – 27. august. Indtryk til udtryk: Tekstilformidleruddannelsens studerende nyfortolker gamle tekstile håndværk.

Direktør Laura Liv Weikop udtaler: “Museum Midtjyllands samarbejde med VIA Design om udstillingen ”Indtryk til Udtryk” løfter museets samlinger ud af magasinerne og frem på tegnebrættet. Her fortolkes og fornyes museets genstande i de studerendes øjne og hænder til unikke, inspirerende værker. Værker som ikke kun giver et innovativt og kreativt blik på museets objekter, men også bygger bro mellem fortid og nutid, mellem kulturhistorien og tekstilhåndværket i dag.”

 

Maskiner i drift